Her til morgen stod jeg op, og så som det første en mand på et el-løbehjul suse forbi mit vindue i de tidlige morgentimer. Enten var det en ulovlig hjem-fra-byen-tur eller også var det en direktør for en tech-virksomhed. Det finder jeg nok aldrig ud af…

Jeg ved ikke om det var fordi jeg lige var stået op og mit hoved ikke helt kunne følge med længere, men det første jeg tænkte var:
“Gad vide hvilket el-løbehjul der kan køre allerhurtigst?”.

Nu har jeg så undersøgt sagen og har fundet ud af hvilket der kan køre hurtigst. Selvfølgelig er det et hypotetisk spørgsmål, da vi jo har en regel i Danmark der siger at et el-løbehjul max må kunne køre 20 km/t. Så du vil aldrig lovligt få meget ud af at købe det…

Det hurtigste el-løbehjul i Danmark

For at finde svaret på mit-morgen spørgsmål har jeg undersøgt samtlige udbydere af el-løbehjul i DK:

  • Coolshop.dk
  • Only4Kids.dk
  • MMAction.dk
  • Elgiganten.dk
  • Gofast.dk
  • Rull.dk
  • Roboteksperten.dk
  • Og flere mere niche-forhandlere

Det hurtigste el-løbehjul jeg kunne finde var: MCU-Sport 48V Brushless 1600W Xtreme, der kan køre 45-50 km/t hvilket vil sige det skal holdes langt fra cykelstier, veje, fortove, villakvarterer og motorveje… Ja, det er pivulovligt at køre på offentligt i Danmark.

Her er bæstet der kan køre 50 km/t.

MCU-Sport 48V Brushless 1600W Xtreme har en 1600W børsteløs motor, der er den mest kraftige der findes på det danske marked. El-løbehjulet er udstyret med et sæde og store gummidæk, der kan køre i et alsidigt terræn. Løbehjulet er ikke et design-ikon men det udstråler at det er et robust-bygget el-løbehjul, hvor køreegenskaberne (og hastighed) har været i højsædet for designeren.

Jeg fandt faktisk løbehjulet hos flere forskellige af ovenstående udbydere, men det var udsolgt hos alle pånær Rull.dk. Måske er det faktisk mere populært end jeg føst har antaget.

Nå – men det var resultatet af en tilfældig el-løbehjulsbillists morgentur.

Har du stødt på et el-løbehjul i Danmark der er hurtigere? Så skriv det i kommentaren – så vil jeg meget gerne teste det (på privat vej naturligvis).